Dansk tekstlæsning

Udarbejdet af Lise Dybdal og Aase Iversen

Tekstlæsning

Formål

Dansk er bl.a. et læsefag, som kræver, at kursisterne får tilegnet sig kompetencer i læsetræning, læseforståelse og analyse. Herudover er der også krav om læsning i litteraturhistorisk sammenhæng. Da kursisterne ikke har læselektier for hjemme, må læsningen foregå i dansktimerne. Udfordringen er her at sikre, at kursisterne stadig får bedret disse kompetencer.

Beskrivelse af aktiviteten

I starten af timerne skal dagens tekst gennemlæses. Dette skal gerne foregå på forskellig måde fra gang til gang, da man hermed sikrer, at alle kompetencer omkring læsning trænes.

Forskellige tilrettelæggelser 

  1. Fælles læsning, hvor kursisterne skiftes til højtlæsning for hele holdet. Dette sikrer faglig træning.
  2. Læsning i grupper, hvor 1 kursist læser op for de andre, eller de skiftes. Denne tilrettelæggelse muliggør træning af faglige færdigheder (udtale og tekstforståelse), samarbejdsevne og selvstændighed samt styrker ansvarlighed både i forhold til sig selv og til sin gruppe.
  3. Læreren læser teksten op. Denne læseform kan sammenlignes med forelæsning, dog kan der være et element af at ’få historie’.
  4. Individuel stillelæsning, en nødvendig træning af faglig færdighed
  5. En blanding af ovenstående, hvor kursisterne organiserer sig på forskellige måder. 

Aktiviteten er velegnet til

Forskellige former for læsning sikrer dels træning af forskellige læsekompetencer, dels variation og differentiering. Ved lektiefri tilrettelæggelse er det helt afgørende at indtænke forskellige metoder, da hovedparten af alt læsning foregår i undervisningen. 

Pædagogiske og didaktiske overvejelser

En variation af de 5 forskellige metoder sikrer, at kursisterne får trænet forskellige læsekompetencer, som fx: lyttetræning, individuel læsning og læsehastighed, højtlæsning og koncentrationsevne. 

Specielle hensyn vedrørende aktiviteten

Der bør arbejdes med forskellige læsemiljøer, som kan sikre optimale betingelser i forhold til koncentration og dermed bedre læseforståelse, og som i høj grad også tager udgangspunkt i den enkelte kursists behov. Læsemiljøer kan fx være etablering af stillerum og grupperum.

Erfaringer med aktiviteten

Variation mellem de forskellige metoder sikrer, at alle kursisternes læsekompetencer styrkes. Kursisterne ”tvinges” til at træne forskellige aspekter af læseindlæring, hvilket resulterer i styrkede kompetencer på området. Træning af læsekompetencer er fundamentalt for at kunne studere. 

Fordelene ved at arbejde lektiefrit 

  1. Alle har det samme udgangspunkt i begyndelsen af timen
  2. Det giver gode differentieringsmuligheder – hjælp til svære ord, svære passager (fx til tosprogede)
  3. Tekster, der ellers ikke bliver læst og forstået, bliver læst.

Ulemperne i forbindelse med læsning er, at det er langt mere tidskrævende. Vi når ganske enkelt et mindre pensum end tidligere. Dog er det ikke ensbetydende med, at kursisterne derfor får opbygget dårligere kompetencer.


Citater

Vi når ganske enkelt et mindre pensum end tidligere. Dog er det ikke ensbetydende med, at kursisterne derfor får opbygget dårligere kompetencer.

Lise Dybdal og Aase Iversen, VUC Skive-Viborg

527efb333