Engelsk

Generelle overvejelser over lektiefri undervisning (Engelsk)

Udarbejdet af Inger Lysholm, engelsklærer

Vi (FED Engelsk på VUC Viborg) har nu kørt lektiefri undervisning gennem snart 2 skoleår.

Vores overgang til lektiefri undervisning er foregået glidende gennem flere år – måske de sidste 5 år. Derfor er det vanskeligt pludseligt at skulle beskrive overgangen. 

Hvis vi kigger på Steen Becks læringscirkel, mener jeg at kunne sige, at træningsrummet er blevet udvidet. Læreren står mindre og docerer ved tavlen. Denne rolle (skulptørens) kan dog være nødvendig for at give instruktioner til opgaver, kursisterne skal lave enkeltvis, 2 og 2 eller i grupper. Læreren bliver mere en konsulent, der kan gå rundt og diskutere med enkelte kursister eller en gruppe om løsningen af en opgave. Kursisterne arbejder måske ikke med de samme opgaver. Nogle kursister når mange af de stillede opgaver, mens andre kursister kun når de første. Dette er også en form for differentiering. 

Denne megen tid i træningsrummet må vel betyde, at der er nogle ting, der ikke bliver prioriteret som førhen? Ofte har vi tidligere bedt kursisterne om at læse/forberede nogle sider hjemme. Den følgende time har læreren så ført det, Olga Dysthe kalder: en fingeret samtale. Læreren styrer en samtale, som tjener til at repetere de ting, kursisterne har forberedt hjemme. Formålet for læreren er at få gennemgået en lektie og sikre sig, at kursisterne har forstået budskabet. Måske var der ikke her så meget plads til eller interesse for kursisternes opfattelse? Læreren ville frem til ét bestemt svar.

(http://tvesok.wordpress.com/2012/01/01/refleksioner-over-lektiefri-undervisning/).

Det er nok bl.a. den form for undervisning, vi lærere kender fra vores skoletid. Hvis det gjaldt om at få doceret et bestemt stof, var det sikkert også en effektiv metode. Dette var og er stadig en effektiv formidlingsform. I dag stiller vi bare større krav til, at kursisterne deltager aktivt i timerne og forsøger at lave deres egne konklusioner i samarbejde med andre kursister i stedet for at gengive de synspunkter, som læreren har bestemt på forhånd. Som lærer har man dog en form for god samvittighed, når man har ført en fingeret samtale med kursisterne. Så har de da i hvert fald hørt nogle overordnede ting. 

Det, kursisterne førhen typisk lavede som hjemmearbejde, var fx at læse teksten til næste gang. I engelsk starter vi nok alligevel med at høre/læse teksten igen, men førhen var kursisterne mere ”på sporet,” når de mødte op til undervisningen. Som hjemmearbejde lavede kursisterne typisk opgaver til teksten og grammatikøvelser til den grammatik, der evt. var blevet gennemgået. Dvs. de opgaver, som nu foregår i træningsrummet. Man må så håbe, at kursisterne arbejder mere bevidst med tingene nu, hvor det foregår i klassen. Skriftlig fremstilling var også en af de discipliner, der foregik hjemme. Dette får kursisterne nu lejlighed til at gøre i timerne, selv om det for nogle kan være svært at koncentrere sig. Det er dog en stor fordel, at kursisterne nu kan få hjælp til netop deres opgave og ikke behøver at sidde alene hjemme og kæmpe med noget, de måske ikke forstår. 

Lektiefri undervisning har sikkert et eller andet sted indflydelse på de tekster, vi vælger som lærere. Min erfaring er, at teksterne helst ikke må være for lange. De skal helst sluttes af over en eller højst to undervisningsgange. Jeg har ikke god erfaring med at uddele en masse opgaver til kursisterne, hvor de så kan bruge de næste to undervisningsgange til at lave opgaverne. Min erfaring siger mig, at det er bedst at stille få opgaver til løsning ad gangen. Hvis kursisterne sidder på egen hånd i flere timer i træk, kan dynamikken i klassen nemt fordufte. Netop dette begreb: dynamikken, mener jeg er vigtig for at holde gejsten oppe. Dette kan være instruktioner fra læreren, men også de kommentarer, der ellers florerer mellem kursisterne og mellem kursisterne og læreren. Dette kan være faglige kommentarer eller kommentarer om ”vind og vejr”. 

Et andet og større problemfelt er efter min mening kursisternes fravær. Det kan være svært at få sammenhæng i tingene, hvis en tredjedel af kursisterne ikke var til stede sidste undervisningsgang. Man kan ikke byde de kursister, der kommer hver gang, at skulle høre gentagne forklaringer til ”forsømmelige”. Dette forhold bevirker også, at læreren mere kommer til at gå rundt som en konsulent og hjælpe individuelt/gruppevis. 

Lærte kursisterne ikke mere, da de skulle lave lektier hjemme? Et bekræftende svar er vel, hvad man kunne forvente på det spørgsmål. Nej, siger de, der forsker i sagen. Ja, nogle påstår endda, at kursisterne lærer mere nu. Det er et rigtig svært spørgsmål at besvare. Lektiefri undervisning har nogle kursister praktiseret i årevis, og vi lærere har så bare vænnet os til det. Dette er foregået gradvist over 5-10 år, så det er rigtig svært at afgøre, hvor stor forskellen er. Vores kursistgruppe har jo forandret sig meget over de sidste år. Det, der var muligt for 10 år siden, er måske umuligt i dag. Hvis man overvejer den læring, der foregår i dag sammenlignet med tidligere, forekommer det mig, at der førhen var mere dybdelæring (jf. Steen Beck). Eleverne sad jo virkelig mange timer derhjemme og arbejdede med tingene. Hvis vi således ser udviklingen i det lange perspektiv, mener jeg, der er forskel på kursisternes udbytte. Hvis vi ser det over få år, er der måske ikke den store forskel. 

En af antagelserne, da man startede lektiefri undervisning, var, at kursisterne så ikke ville forsømme så meget. De ville ikke have dårlig samvittighed over manglende forberedelse og kunne bare møde op i timerne. Denne antagelse viste sig desværre ikke at holde stik, så vidt jeg kan se. 

Hvis vi kigger fremad, kunne det være interessant at vide, hvordan det ser ud med lektielæsningen i fremtiden?

Jeg tror, at tiden, hvor kursisterne sad hver eftermiddag/aften og lavede lektier, er forbi. Lektiefri er en tendens, der breder sig i hele skoleverdenen fra 1. klasse til gymnasiet. (Man hører dog også jævnligt, at der strammes op på forskellige måder ang. lektier i folkeskolen). Kursisterne arbejder mere individuelt med de ting, de nu har brug for og lyst til. 

Skoleverdenen er et produkt af sin samtid og de holdninger, der er gældende til enhver tid i samfundet. Man kan også sige, at skolen er et spejl af de tendenser og holdninger, som er oppe i tidens samfund.


Engelsk

Udarbejdet af Inger Lysholm

Ulemper og fordele ved lektiefri undervisning

Ulemper ved lektiefri undervisning

Kursisterne har for kort tid til at sætte sig ind i stoffet.

Kursisterne kan ikke nå de anbefalede mål på den tid, der er til rådighed.

Kursisterne lærer kun tingene ved overfladelæring. De får ikke tid/lejlighed til at ”personliggøre” stoffet. Dette opnås kun, når man sidder stille og roligt derhjemme/i værkstedet og arbejder med stoffet.

Lektiefri undervisning er en læringsform, som fremmer lønarbejdermentaliteten i læringen og ikke lægger op til, at kursisten selv har ansvar for deres læring. ”Når bare jeg møder til timerne, har jeg gjort, hvad der kan forventes af mig”. Ansvar/bevidstgørelse om egen læring er ellers et af de punkter, vi arbejder meget på i undervisningen.

Lektiefri undervisning ruster ikke kursisterne til at gå videre på HF eller videreuddannelse i det hele taget.

Et af formålene med lektiefri undervisning var fra starten at forhindre fravær. Ved Lektiefri undervisning kan kursisterne komme i skole uden dårlig samvittighed. Det ser desværre ikke ud til, at Lektiefri undervisning forhindrer/afhjælper fravær.

Overliggeren flyttes nedad hele tiden. Dette er sikkert også nødvendigt, da flere kursister nu skal tage en uddannelse. Sådan må det være; men man må også gøre sig klart, at denne udvidelse af kursistskaren har indflydelse på vores undervisningssystem hele vejen op i systemet. 

Fordele ved lektiefri undervisning:

Kursisterne opnår bedre resultater i især skriftlig aflevering, når de får tid til at skrive opgaverne i timen og derved kan få lærerens hjælp undervejs. Dette betyder alt i alt, at flere kursister får afleveret deres opgaver.

Alle kursister har samme udgangspunkt, når timen starter.

Kursisterne kan holde ”fri”, når de ikke er i skolen. Dvs. at de lettere kan gå i skole og samtidig passe familien plus eventuelle fritidsjob. Ved diverse fritidsjob tjener mange kursister penge til at supplere SU’en. 


Citater

Et af formålene med lektiefri undervisning var fra starten at forhindre fravær. Ved Lektiefri undervisning kan kursisterne komme i skole uden dårlig samvittighed. Det ser desværre ikke ud til, at Lektiefri undervisning forhindrer/afhjælper fravær.

Inger Lysholm, VUC Skive-Viborg

527efb333