Refleksioner over lektiefri undervisning i engelsk

Udarbejdet af Margit Jensen

Særlige tiltag ifm. lektiefri undervisning på studiestart 

  • fælles opstart med alle tre lærere til stede i tre timer
  • kanotur efter ca. 2-3 ugers undervisning med spisning og indlagte aktiviteter
  • trekantsamtaler (lærere + kursist + studievejleder) 3 gange årligt
  • klassens time 5-6 gange årligt
  • fælles oplevelse – Crazy Christmas Cabaret
  • SDU-timer (gælder også for andre hold, men jeg tror, vi gør ekstra opmærksom på muligheden på Studiestart)
  • evaluering 

Generelt om kursistgruppen

Vi har nu til dags med en kursistgruppe at gøre, som på alle måder er en udfordring.

Vi har bl.a. kursister 

  • med diverse diagnose
  • som er umotiverede
  • som har personlige problemer, som tager fokus fra undervisningen
  • som har været udsat for mange ting i deres liv og kommer med bagage
  • som ikke aner, hvad de vil med deres liv
  • som ikke tager ansvar for noget
  • som har meget fravær, både fysisk og mentalt
  • som ikke kan indgå i samarbejde med andre
  • som stort set kun kommer pga. SU

Det er kort sagt kursister, som har hver deres dagsorden, og selv om en del af dem trives godt på holdet og er glade for fællesskabet, er der for mig ingen tvivl om, at langt de fleste har sig selv og deres lille verden i centrum, og alle handlinger sker med dette som udgangspunkt.

Vi har dog også velfungerende kursister på holdet, hvor problemerne ikke sidder uden på tøjet, men ofte ser man også, at hvis man kommer lidt tættere ind på livet af dem, er der stadig et eller andet, der ligger og nager. Det er jo ikke uden grund, at de er havnet på VUC. 

Faglige forudsætninger og arbejdet med faget

Fagligt set er der en stor spredning, som også kan variere fra fag til fag. Noget, som jeg dog fornemmer er fælles for fagene, er et generelt dårligt fagligt fundament inden for mange områder.

I engelsk oplever jeg, at en stor del af kursisterne er rimeligt gode til at tale og forstå sproget. De udsættes via computer, tv, musik, film osv. for sproget i deres hverdag, er vant til at høre det talte sprog, og det virker ikke fremmed for dem. De kommunikerer også på engelsk i skrift i forskellige sammenhænge, men kun med henblik på at forstå og blive forstået og altså ikke med fokus på, om det grammatiske er i orden. De oplever ikke problemer med at kommunikere, og derfor ser de ikke nødvendigheden af at arbejde med det mere formelle i sproget. De grundlæggende begreber og forståelsen for opbygningen af sproget er ikke til stede, hvorfor det er svært at bygge ovenpå. De fagligt dygtige kursister har svært ved at se formålet med at lære regler, hvis de ikke laver mange fejl, og de fagligt svage kursister har meget svært ved at nå at få forståelsen, så de reelt kan bruge det til noget.

Pga. den faglige spredning, kursisternes meget individuelle behov, en del fravær samt koncentrationsproblemer ved fælles gennemgang af nyt stof, har jeg skåret dette ned til et minimum. Jeg gennemgår de væsentligste ting, og så bliver kursisterne sat i gang med – hvis overhovedet muligt – differentierede opgaver, hvor de enten kan arbejde individuelt eller parvist.

Det lektiefri koncept betyder, at alt arbejde foregår i klassen, og at jeg har en god føling med, hvor skoen trykken hos de fagligt svage. De kan således få den individuelle hjælp, de har brug for, og de stærke og mere selvhjulpne kursister klarer sig selv eller hjælper hinanden. Jeg kan også samle en mindre gruppe, som så får den ekstra opmærksomhed samlet og uden at føle sig dumme. Dette gælder også ved tekstlæsning og arbejde med tekster. Selv om jeg benytter flere metoder ved tekstlæsning, f.eks højtlæsning på klassen, læsning parvist, oplæsning af mig osv., så foregår det oftest ved at de fleste vælger at læse for sig selv, og jeg tager en mindre gruppe med læseproblemer med over i et hjørne, hvor vi så i fællesskab kan læse teksten op. Det betyder, at alle får læst teksten og således har et udgangspunkt for at arbejde med opgaverne bagefter. Disse er også, så vidt muligt, differentierede, så alle har mulighed for at nå nogle af opgaverne.

Som regel samles der op på både grammatik og opgaver ifm. tekstrelateret arbejde i slutningen af timen.

Den relativt høje fraværsprocent gør, at jeg bestræber mig på at afslutte alt inden for de tretimersmoduler, vi har at gøre med. Da der ikke lægges op til hjemmearbejde, og det er utopi at en del af de kursister, der har meget fravær, tager det på sig at indhente stof, de ikke har været med til at gennemgå, bestræber jeg mig på at undgå at ”trække” stof med over fra gang til gang. Det virker uoverskueligt og demotiverende at komme ind midt i noget, man ikke har været med til fra starten. 

Det skriftlige arbejde

Det er helt klart en fordel, at det skriftlige arbejde foregår i klassen. Det forbedrer afleveringsprocenten og giver mig mulighed for at hjælpe kursister, som har svært ved at komme i gang – både stærke og svage faglige kursister – og give løbende hjælp, både med ideer og grammatisk/sproglige problemer, de måtte have. Selv om jeg ved opgaveretning ser, hvor problemerne ligger, er det rart, både for kursisterne og mig at jeg følger processen tæt. Det gør bl.a. at kursisterne har det bedre med at aflevere opgaverne, fordi de har fået nogle input, der har forbedret deres produkt.


Citater

Det lektiefri koncept betyder, at alt arbejde foregår i klassen, og at jeg har en god føling med, hvor skoen trykken hos de fagligt svage. De kan således få den individuelle hjælp, de har brug for, og de stærke og mere selvhjulpne kursister klarer sig selv eller hjælper hinanden.

Margit Jensen, TH. LANGS HF & VUC

527efb333