Model for undervisning, gruppearbejde og coaching i dansk

Udarbejdet af Peter Michael Olesen 

Overordnede overvejelser

Overordnet set er der en tendens til at vores kursistgruppe er blevet svagere rent fagligt og samtidig i dag er ramt af langt flere psyko- sociale problemstillinger end tidligere.

På et FED-hold kan vi sidde med kursister, der f.eks. har meget svært ved at læse og i forhold til det skriftlige er mere end almindeligt udfordret.

Samtidig er der en tendens til, at bekendtgørelsen for faget dansk er blevet ”skrappere” ang. mål og krav. Vi skal f.eks. omkring en lang række genrer, der er mere eller mindre ukendte for en stor gruppe af vores kursister.

I en situation, hvor der altså er brug for mere differentiering og mere fokus på den enkelte kursist, skal vi altså forholde os til stigende faglige krav.

På den baggrund er det utopisk, at vi kan bringe vores kursister det samme sted hen vedr. læring/ kompetencer. Undervisningen bliver altså det ”muliges kunst”. Og det er også i det perspektiv, at vi skal se den lektieinkluderende undervisning.

For at nå stofområdet, og for at give plads til lektielæsning (og differentiering) på klassen, er det således helt nødvendigt, at der ”skæres ind til benet” i forhold til stoffet. Undervisningen skal på alle måder være velstruktureret og eksemplarisk, - f.eks. i forhold til den enkelte genre. 

Overordnet model for undervisning, - også af den lektieinkluderende slags

Min overordnede model for undervisning generelt, og altså også i forhold til lektieinkluderende undervisning, forløber efter følgende faser: 

  • Det nye undervisningsområde sættes i perspektiv i forhold til begreber som f.eks. relevans, anvendelsesområde og ikke mindst kursisternes erfaringer på området. At området giver mening for den enkelte kursist er meget afgørende.
  • At der startes ud med et fælles, eksemplarisk forløb. Vi er tvungen til at beskæftige os primært med det ”typiske” og altså mere eller mindre lade ”variationerne” ligge!
  • At kursisterne derpå indtræder i en ”øvefase”, hvor f.eks. en tekst (eller forskellige tekster) bearbejdes i grupper. Her kan/skal (bør) der typisk differentieres vedr. tekstvalg, gruppesammensætning og konkrete opgaver. (Metoder fra cooperative learning kan her inddrages).
  • At der indgår en fremlæggelsesfase. Det kan ske i grupperne internt eller f.eks. på smartboard. (At fremlægge er jo også en ”genre”, der skal læres ”forud”!). 

Ovennævnte fremgangsmåde er ikke revolutionær rent pædagogisk, men det nye, set i en lektieinkluderende kontekst, er, at læreren er med ”hele vejen” og at kursisterne kan hjælpe og inspirere hinanden i f.eks. læsefasen såvel som i bearbejdningsfasen. Det giver gode muligheder for, at teksten i det hele taget bliver læst og ikke mindst, at den også bliver forstået.

Det er min erfaring, at mange af vores kursister generelt set også har problemer med at strukturere et givet stof. At der med den lektieinkluderende undervisning også er mulighed for hjælp på dette område, er afgørende. 

Et andet eksempel kan være det konkrete arbejde i forhold til dansk skriftlig fremstilling. (F.eks. forud for den skriftlige eksamen i denne uge!). Gennemgang af opgaveformuleringer, ideudveksling i forhold hertil, repetition af genrer, den konkrete skriveproces, feedback m.v. er et godt eksempel på en undervisningsproces, der er meget velegnet i en lektieinkluderende kontekst. Læreren er med hele vejen i forhold til den enkelte kursist, eller i forhold til den enkelte gruppe, hvis en eller flere delprocesser er lagt ud som gruppearbejde. At vidensdele i fælles plenum eller ud fra et rotationsprincip grupperne imellem vil i den forbindelse være oplagt.

En sådan proces giver efter min mening mulighed for langt større læring, end hvis kursisterne var overladt til sig selv i form af rent hjemmearbejde. 

Erfaringer med gruppearbejde

Gruppen/gruppearbejdet står altså meget centralt i den lektieinkluderende undervisning. Inspireret af cooperative learning har jeg et langt stykke ad vejen forsøgt mig med grupper, der er sammensat af mig. Dette fungerede ok i starten, da kursisterne ikke kendte hinanden så godt, men på den lange bane må jeg erkende, at langt de fleste kursister foretrækker at lave grupper selv. Og kriterierne for at gå sammen er ofte ikke af faglig karakter, ligesom kursisterne generelt heller ikke bifalder principperne for gruppedannelse ala cooperative learning. (En fra toppen, en fra bunden og to fra midten!). Det er der mange psyko- sociale årsager til, hvilket jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Men generelt set kan man anføre, at gruppearbejde er noget, der skal læres, og at mange kursister har meget svært ved at ”skippe” indgroede vaner på dette område. (Vaner er jo også ofte et udtryk for mere dybereliggende behov).

Der har altså været en tendens til, at kursisterne har fundet sammen med ligesindede, og det har ikke altid været konstruktivt. Med differentiering i forhold til den enkelte gruppe kan der naturligvis komme et godt produkt (og megen læring) ud af det, men skal de fagligt (og socialt) svage kursister løftes endnu højere, er det værd at overveje, hvordan man i højere grad kan etablere mere ”blandede grupper”.

Et stort problem i forbindelse med gruppearbejde er, at en større gruppe af vores kursister har et meget ustabilt fremmøde. Dette er meget ødelæggende for muligheden for læring i den enkelte gruppe og naturligvis et stort problem for undervisningen som sådan. Virkeligheden på dette områder byder os altså, at gruppearbejde helst ikke skal strække sig over længere tid. Ja, faktisk at det helst skal afsluttes i det enkelte modul!  

Lektieinkluderende undervisning og coaching

På TH. LANGS HF & VUC har vi et ønske om at anvende coaching som et redskab i dagligdagen. I første omgang i forhold til den enkelte kursist, men det er oplagt, at nogle af metoderne fra coaching også vil kunne anvendes med fordel i forhold til klassen som sådan eller den enkelte gruppe. Pointen er, at en stor del af vores kursister kan karakteriseres som ”sårbare unge”. Hos disse er det ikke nødvendigvis den faglige dagsorden, der fylder mest.

Det er vores håb, at coaching kan hjælpe disse kursister frem mod en større grad af afklaring, motivation og handlekraft. (Og således også et mere stabilt fremmøde!). En pointe ved coaching er jo netop, at ”fokuspersonen”, via coachens spørgsmål, i højere grad opnår ejerskab i forhold til såvel problem og løsning! (Her tænker jeg også på faglige problemstillinger!).

På nuværende tidspunkt har vi imidlertid ikke et færdigt koncept klar på dette område.


Citater

Det er min erfaring, at mange af vores kursister generelt set også har problemer med at strukturere et givet stof. At der med den lektieinkluderende undervisning også er mulighed for hjælp på dette område, er afgørende.

Peter Michael Olesen, TH. LANGS HF & VUC

527efb333