Digtkompendiet

Udarbejdet af Heine Hamborg, Horsens HF & VUC, 2013  

Niveau E – Lav et lyrikkompendium

Omfang

14 timer

Faglige mål

Forløbets mål er, at kursisten

•       får indsigt i de tre lyriske udtryksformer: punktstilsdigtet, strofedigtet og associationsdigtet

•       får en historisk bevidsthed om hvornår de tre former oftest er blevet brugt i litteraturhistorien.

•       får indgående kendskab til lyrikkens særlige virkemidler.

•       kan dokumentere kendskab til digtformerne ved at producere digte til klassens fælles digtsamling.

•       kan præsentere og indgå i dialog om eget og andres digte, herunder genre, formål, målgruppe, indhold, sprog, valg af virkemidler og udtryksform

•       tilegner sig og anvender et danskfagligt begrebsapparat til analyse og fortolkning af lyrik

•       skriver med viden om sproglige normer for korrekthed samt tilrettelægger en skriveproces fra idé til produkt.

•       bliver bevidst om forskellige former for at finde inspiration til skriveprocessen

•       bliver kulturproducent via egen lyrikproduktion

•       får sat ord på egne følelser og tanker

Indhold

Forløbet inddrager følgende kernestof:

•       Mundtlige og skriftlige genrer og udtryksformer indenfor lyrik

•       Sprog

•       Dansk lyrik 1870-1970 og efter 1970

•       Analysebegreber

•       Begreber og metoder af betydning for skriveproces, skriftlige produkter og mundtlige oplæg 

Der arbejdes med lyrikkens genretræk og analyse af lyrik. Nærmiljøet og bylivet inddrages i faserne ”førskrivning” og ”under skrivning”. I fasen ”efterskrivning” arbejdes med oplæsning, analyse, fortolkning og anmeldelse.

Materialer

For eksempel Henrik Poulsens bøger Dansk for voksne 2, hvor de tre digttyper er gennemgået.

Punktstilsdigt: Rudolf Broby-Johansen, Bordelpige dræber ufødt (1922). Strofedigt: Tove Meyer, Vuggesang til en tinsoldat (1943). Associationsdigt: Vita Andersen, Jeg er forelsket i dig (1977).

Tilrettelæggelse

Lektion 1-3

Klassen undervises i lyrikgenren punktstilsdigt, og denne genres kendetegn. Som eksemplarisk tekst analyseres ”Bordelpige dræber ufødt”, (1922) af Rudolf Broby-Johansen.

Herefter gives klassen følgende opgave, som skal færdiggøres på dagen:

Skriv et PUNKTSTILSDIGT

Emnet skal være ”Bilka” – gå derover og sug nogle indtryk ind.

Krav:

·         Det skal være associerende

·         Det skal være kortest muligt

·         Alle ord der kan undværes, skal skæres væk

·         Det skal være skrevet I HÅNDEN på et stykke papir, som derefter skal rives rundt i kanten om digtet. (Gør lidt ud af indskrivningen) 

Lektion 4-5:

Klassens punkstilsdigte om Bilka er kopieret sammen på A3 ark og hængt op i klasselokalet, for visuelt at demonstrere kursisternes arbejde, og derved at anerkende, at første mål er nået.

Klassen undervises i lyrikgenren strofedigt, og denne genres kendetegn. Mht. rim-struktur og metrisk form, analyseres ”I østen stiger solen op”, en salme som kursisterne kender.  Som eksemplarisk tekst analyseres "Vuggesang til en tinsoldat", (1943) af Tove Meyer. Til sidst sendes klassen igen ud i byen for at samle inspiration til følgende opgave:

Skriv et STROFEDIGT

Emnet skal være ”byen”

Krav:

·        Det skal have flere strofer, som hver skal bestå af flere verselinjer

·        Der skal være samme antal stavelser i de forskellige strofer

·        Der skal være en klar rim-struktur (fx enderim, parrim)

·        Strofedigtet skal indeholde sprogbilleder (metaforer) 

Lektion 6-7:

Klassen deler inspiration (share and steal). Repetition af rim-former og stavelsesstruktur i verselinjer. Kursisterne skriver deres strofedigt færdigt. 

Lektion 8-11:

Klassen undervises i lyrikgenren associationsdigt, og denne genres kendetegn.  Som eksemplarisk tekst analyseres "Jeg er forelsket i dig", (1977) af Vita Andersen.

Herefter får klassen den sidste skriftlige opgave:

Skriv et ASSOCIATIONSDIGT
 Digtet skal handle om livet og kærligheden

Krav:

·        Det skal være associativ stil

·        Det skal være UDEN sprogbilleder (INGEN metaforer)

·        Det skal være UDEN metrik og rim 

Lektion 12-14:
Det færdige lyrikkompendium udleveres, og kursisterne skal nu arbejde med hinandens digte. Hver får et strofedigt og et associationsdigt, som skal analyseres, fortolkes, oplæses og anmeldes på klassen ud fra givne kriterier (værdsættende metode). Her bliver alles arbejde set og hørt, altså formidling af kulturproduktion og en kim til anerkendelse og selvværd, både for digteren og anmelderen. 

Evaluering

Det færdige lyrikkompendium bruges til at demonstrere, om de enkelte kursister har forstået de tre lyrikgenrers kendetræk. 

Refleksioner ift. det lektiefrie læringsrum

Det at skabe lyrik er en meget kreativ proces, og kursisterne har ofte vanskeligheder med at arbejde så intenst med sproget, som lyrikken kræver. Det er derfor afgørende for kvaliteten, at de vedvarende bliver ”forstyrret” i tanke- og skriveprocesserne, og anerkendt for fx sproglige billeder, som de måske ville slette, hvis de blot skulle lave det som lektier. 

Hertil fungerer det lektiefrie læringsrum forbilledligt, for arbejdet sker jo vedvarende i nærheden af læreren, som hjælper, støtter, stilladserer, inspirerer og anerkender. Et eksempel er en kursist, der i sit arbejde med sit strofedigt imellem mere trivielle rim skrev: ”For at undgå at blive bange, var mine mellemnavne lange.” Hans klassekammerater kunne ikke forstå, hvad han mente, og ringeagtede det en smule. Da jeg læste det, blev jeg straks begejstret, og talte med klassen om disse to sætninger, og den metaforiske gådefuldhed, der ligger mellem linjerne. 

En yderligere styrke ved at arbejdet foregår i timerne, er at det derved også er nemt at ændre på læringsrummet. Argumentet for at ændre på læringsrummet til fx Bilka eller byen, man bevæger sig rundt i, er at lyrik er at se på mennesker, at opleve mennesker, at være observatør eller betragter af et liv, der udfolder sig foran en. Derfor er det et kraftfuldt rum til at finde inspiration til skriveprocesserne. 

Man kan i forløbet med fordel tale om fx Dan Turèll og hans beskrivelser af livet på bodegaer eller på Istedgade, hvor det er tydeligt, at han ikke sad hjemme og tænkte, men var ude – som en menneskelig badesvamp - og suge indtryk ind. 

At kursisterne lærer og afprøver, hvordan digtere bevæger sig ud i verden for at observere livet, der udfolder sig, og derigennem skaber deres lyrik, er et vigtigt element i dette forløb. 

 

 


Citater

Det er derfor afgørende for kvaliteten, at de (kursisterne) vedvarende bliver ”forstyrret” i tanke- og skriveprocesserne, og anerkendt for fx sproglige billeder, som de måske ville slette, hvis de blot skulle lave det som lektier.

Hertil fungerer det lektiefrie læringsrum forbilledligt, for arbejdet sker jo vedvarende i nærheden af læreren, som hjælper, støtter, stilladserer, inspirerer og anerkender.

Heine Hamborg, Horsens HF & VUC

527efb333