Erfaringer med (næsten) lektiefri undervisning

Udarbejdet af projektleder Lars Bjerg Nielsen

En af forventningerne til forsøget var, at kursisterne ville møde mere stabilt op, når de blev fritaget for dårlig samvittighed over ikke at have lavet lektier, og når de ikke blev demotiveret af at skulle arbejde alene med stof, som de har svært ved at håndtere.

Fraværet har stort set været det samme, men evalueringerne viser, at stort set alle kursister og lærere er tilfredse med ordningen. Og det har vist sig, at kursisterne i gennemsnit opnår bedre eksamensresultater, efter at lektierne er blevet integreret i undervisningen.  

Lærerne siger, at der er sparet både tid og energi på, at

  • der ikke ligger forventninger om læste lektier
  • de har fået lettere ved at planlægge og styre undervisningen, ved at alle starter timerne med samme udgangspunkt,
  • det er blevet lettere at bevare overblikket og lave fælles strategier
  • de er kommet tættere på kursisterne
  • de i højere grad er blevet aktører i kursisternes læringsproces.

En større del af undervisningstiden afsættes til kursisternes aktive arbejde med at tilegne sig stoffet. En del af den tid, der tidligere blev brugt til fælles undervisning i klasserummet, er flyttet til øverummet. Her er læreren tæt på den enkelte kursist, hvis denne har brug for hjælp. Her er den tidligere frustration over ikke at forstå en opgave eller en tekst minimeret, fordi der er hjælp at hente straks. Og det betyder, at 

  • kursisterne afleverer flere og kvalitativt bedre skriftlige opgaver end tidligere
  • de får læst flere tekster
  • de forstår dem bedre.

Det tætte samarbejde mellem lærer og kursist betyder paradoksalt nok – at selv om der bliver arbejdet med færre tekster og opgaver gennem et forløb som helhed, får den enkelte mere arbejde til side, fordi han/hun arbejder i et effektivt læringsmiljø og således lærer mere.

En lærer udtrykker det sådan: ”Vi har gennem denne tilrettelæggelsesform lært at tage ansvar for kursisternes læring.”. Udtalelsen er naturligvis polemisk vendt mod frasen ”ansvar for egen læring”, men behøver ikke nødvendigvis betyde, at kursisten tager mindre ansvar end tidlige. 

Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at alle de teknikker, der er tages i brug i den lektieintegrerede undervisning, også kan bruges og bliver brugt i klassiske tilrettelæggelser. Nogle bruger nogle teknikker mere end andre. Det er et spørgsmål om prioritering.  Men alle de erfaringer, der er samlet op under forsøget viser, at den (næsten) lektiefri undervisning har været effektiv og brugbar for den kursistgruppe, som de involverede hold består af. Forsøget synliggør således konturerne af en lektieintegreret pædagogik, som er under udvikling.

De fleste af forsøgets lærere erklærer entydigt, at tilrettelæggelser med lektier er fortid på AVU

Klasserumskultur

Flere lærere har erfaringer med, at klasserumskulturen er blevet styrket gennem den lektieintegrerede undervisning. En af lærerne peger på at en konsekvent og stærk styring af undervisningen, kombineret med tidligt indgåede aftaler om, hvordan man arbejder og agerer sammen, styrker klasserumskulturen. En anden lærer peger på, at en ”kontrakt” med kursisterne, hvor de får lov til at møde lovligt-uforberedt til timerne, mod at de lover arbejdsomhed og deltagelse, har styrket klasserumskulturen. Kursisterne har skullet være læringsparate og vise vilje til at opfylde kontrakten. Vurderingen er, at der er opnået bedre kvalitet og resultater, fordi der bliver bedre resultater, når kontrakten overholdes.

Lærerne har også gode erfaringer med, at klasserumskulturen er blevet styrket, idet kursisterne oplever, at der skabes et fællesskab ved, at lærerne er tilstede, når der skal læses og skrives. De er fælles om arbejdet.

Lærerne har anvendt Steen Becks læringscirkler som referenceramme i en del af forsøget. Flere giver udtryk for, at undervisning med lektieinklusion medfører, at en større del af undervisningen flyttes til ”øverummet”. Denne undervisningsform indebærer risiko for kaos undervejs, men det opvejes af de gode erfaringer med at arbejde i øverummet med mindre, overskuelige opgaver. 

Stort set alle lærere giver udtryk for, at det er befriende ikke at skulle have en destruktiv dialog med kursister som ikke har læst lektier eller afleveret opgaver. Som en af lærerne udtrykker det, undgår man det ”glædesdrab” lektier ellers kan være.

Samtidighed

Flere lærere har hæftet sig ved, at de føler endnu større ansvar for kursisternes læring ved lektieinkluderende undervisning. Vi har 100 % ”opsyn”, og det betyder, at vi som lærere ikke længere kan fralægge os ansvaret for undervisningsresultatet. En anden lærer udtrykker det således: ”Jeg vil gerne se, at der sker noget, og det gør der ved lektiefri undervisning. Vi er lokalet, og der arbejder vi. Jeg har måske tidligere været ansvarsforflygtigende. Når kursisterne ikke gad noget, så lod jeg dem passe sig selv. Jeg stiller krav nu. Der skal arbejdes i timerne. Vore kursister har fået forståelsen for, at den tid, vi arbejder, der arbejdes der.”

Den større ansvarlighed for kursisternes læring giver en erkendelse af, at ikke alle kursister er i stand til at tage ansvar for egen læring. Lærerne hjælper dem derfor med at få styr på så meget som muligt. Fordelen ved det lektiefri koncept er, at alt arbejde foregår i klassen, og læreren derfor har god føling med, hvor ”skoen trykker” hos de fagligt svage. De kan få den individuelle hjælp, de har brug for, og de stærke, mere selvhjulpne kursister klarer sig selv eller hjælper hinanden.

Kvalitet og kvantitet

Det er en generel oplevelse, at kvaliteten af afleverede opgaver er væsentlig højere ved lektieinkluderende undervisning.. Nogle lærere har fastholdt antallet af afleveringsopgaver mens andre har skåret ned på antallet. Uanset antallet viser erfaringerne, at langt flere kursister afleverer deres opgaver.

Lærerne i projektet peger, på at mange kursister har modvilje i forhold til at skrive – de har brug for hjælp, når de kæmper med et tomt papir. Ved lektieinkluderende undervisning er Lærerne er til stede i processen og kan følge og styrke kursisten ved at være inspirator, rette misforståelser og diskutere indhold. Resultatet har været, at der afleveres flere opgaver, og at de er mere gennemarbejdede.

Korte forløb

Ved lektieinkluderende undervisning bliver det endnu mere tydeligt, at kursisterne får mest ud af undervisningen, når den tilrettelægges i korte forløb. Kursisterne har brug for variation for at kunne fastholde koncentrationen.

Det er givetvis også gældende i traditionelle undervisningsformer, men da lektielæsningen ofte har karakter af at være længerevarende aktivitet, er der gode resultater når lektierne/opgaverne er konkrete og læreren umiddelbart før har modelforklaret. Mange af lærerne har benyttet en metode, hvor de gennemgår et stof eksemplarisk, hvorefter kursisterne arbejder i grupper. På den måde er lektierne rykket direkte ind i undervisningen.


Citater

527efb333